08-02-2012 12:25:24
Du er her: Udlejning af huse » Astruplund
 
Liebhaverejendom udlejes:

En af limfjordsegnens måske smukkest beliggende ejendomme udlejes.
Herregårdslignende, romantisk hovedbygning med tårn, beliggende naturskønt
med panorama udsigt over Astrup Vig og Skive Fjord.
Afstand ca. 17 km nord for Skive. Ejendommen fremtræder velholdt, i meget kuperet skovrig
kystzone. Velegnet som domicilejendom eller kombination bolig/erhverv.
250m2 bolig+100 m2 kælder og om ønsket 1200 m2 velholdte driftsbygninger.
Græsfolde, stald og evt. ridehus også muligt.
 
Ejendommen er udlejet.

Astruplund.
Oprettet i 1920 af Godsejer Chr Lauritsen Astrup, idet han valgte at placere en helt ny ejendom på godsets smukkeste plet. Gården er nænsom lagt i bakkerne i ly for vestenvinden med panorama udsigt over fjorden og vigen.

Sikkert efter inspiration fra Jeppe Åkjær, der 12 år tidligere havde opført Jenle blot en lille kilometer længere mod syd .

Astruplunds hovedbygning er særdeles charmerende med sin lidenhed og dog ser den ud af noget med tårn og spir. Huset er stort set uændret siden sin opførsel med de fordele og ulemper dette giver, men dog velbevaret med nyt tag og vinduer. Huset er kun knap 100m2 i hvert plan.
Startende med kælderen hvor køkkenet er beliggende. Kælderen er gravet ud mod haven, således at man har en charmerende udgang direkte til haven, fra køkkenet er der udsigt over fjorden. Der er endvidere et nyere stort badeværelse, desuden opbevaringsrum, fyr m m.

I Stueetagen er der foruden Hall med trappeopgang, en Spisestue , en Kaminstue samt havestuen med udgang til terrasse og den charmerende have.

1. Sal indeholder et mindre værelse, et ældre badeværelse, et stort værelse, samt "komandbroen", overbygningen af havestuen med panoramaudsigt over vigen. Et rum der giver indtryk af komandobroen på en supertanker.

2.sal indeholder et stort værelse med flot udsigt over vigen, samt et mindre værelse med udsigt over fjorden.

Huset har charme og karakter, som sjældent ses. De fleste vil blive fanget af den atmosfære, der kan skabes i på dettes sted.

Haven er sød og charmerende og den forlænges af lunden, en græsmark der fordyber sig ind i bøgeskoven og rundt om haven.

Umiddelbart øst for haven ligger skoven, ca 5 ha dejlig gammel bøgeskov, som sikrer at der næsten altid er læ omkring ejendommen. Der er særdeles meget vildt i skoven og rundt om ejendommen. Flokke af Sikahjorte ofte op til 50 stk, kan ses veksle mellem skovene, ligesom råvildtet gerne går helt op i haven. Jagten kan ikke medlejes, men godset sælger jagtydelser, og der kan evt. laves en aftale.

Avlsbygningerne, ca 1200 m2, er alle velholdte, kan medlejes helt eller delvis, hvis det ønskes. Nyere murstenshal 18x45 m2, der evt kan anvendes som ridehus. Endvidere diverse ældre bygniger, som kunne være egnede som hestestalde.
Der kan nemt etableres folde og rideruter ud i terrænnet. Der er Rideskole ca 2 km fra gården.
Bygningene vil også helt eller delvis kunne indrettes til lager eller andet.
Såfremt lejer ikke ønsker at benytte avlsbygningerne, vil de formentlig blive andvendt til dele af godsets ammekvægsbesætning og hallen til opbevaring.

Landskabet omkring Astruplund er smukt og bølget præget af den frodige lerjord og århundreders uforstyrethed. Man kan af veje og stier nå til fjorden eller vigen ca 500 meter eller fortsætte langs fjorden mod syd og komme til Jenle Jeppe Åkjærs digterhjem. Mod nord findes de smukke Mogenstrup bakker og lidt længere, ca 1 km Eskjær skov. Hele strækningen fra Jenle til Sundsøre i nord er særdeles naturskøn.

På Astruplund har man chancen for at bo eller drive sin virksomhed. At have sit Domecil på et sted, der har en unik udstråling, som er svær at beskrive, et sted dine gæster eller kunder vil kunne huske med garanti.

Husleje: Forhandlingsgrundlag ca kr 10.000 pr. md. + forbrug, som huset er. + evt. ændringsønsker.

Vi laver gerne alternativ opvarmning

Åremål ca. max 10 år.

Astruplund
Seneste opdatering d.: 17.09.2011
Klik for fuld størrelse af dette billede